Min hverdag

Hvis jeg har været ude om natten for at se til jagtmarkerne eller de andre katte her omkring, er der rart i brændestakken, når jeg venter på, at de derinde i huset en gang vågner og får åbnet døren, så jeg kan komme ind og få noget ordentligt mad. Måske er ham den store ved at tænde op i brændeovnen, så man kan sidde lidt og lune sig og få varme i pelsen og ind i de mere kødfulde dele - om jeg så må sige.

Her fra køkkenbordet kan man se ud på fuglene, som hun fodrer med kugler.

Jeg glemmer heller ikke mit morgenvand. Man skal sætte sig ved køkkenvasken og sige "mjav" - kort og klart. Så kommer en af dem løbende og trækker i en pind, så der kommer vand. Jeg drikker i lang tid, mens en af dem står og kigger. Når jeg er færdig, skubber de til pinden. Så er der ikke mere vand.

Her er et nyt billede af mig, når jeg drikker mit morgenvand. De har gjort køkkenbordet højere, end det var en gang, men min spændstighed fornægter sig ikke. Jeg er oppe i et enkelt spring - i første forsøg som regel. Så kan det da ske, at jeg kommer til at drikke for meget og bliver lidt tung i det. Men efter et par mjav, kommer ham den lange og løfter mig ned på gulvet.

Hvis det er koldt uden for, går jeg ind på et skind i et af rummene og sover, indtil jeg kan høre, at de er ude i køkkenet, hvor der dufter af flæsk. Ellers sover jeg ude et sted, hvor der er varmt.

Oppe ad trappen er der en mus - meget stor og uden noget inden i. Den er varm og blød at ligge i. Så går dagene med det.

Ham den store bruger vand hver aften. Det er morsomt at kigge på, når vi har siddet til bords og jeg har fået et par bidder af noget dødt kød. Det er også morsomt at springe op på køkkenbordet og undgå at ramme det, der er blevet vådt. Så åbner han altid vinduet, så jeg kan hoppe ned på min bænk uden for.

Om aftenen sidder den, jeg mener er hunnen, inde på sofaen, hvor man kan ligge ved siden af. Bag ved er der en kasse på en stang, som den store af dem nogen gange ligesom saver i. Det lyder skrækkeligt, og jeg prøver at skubbe til ham for at få ro.

Nogen gange kan man se noget hvidt i madskålen. Så er den ved at være tom, og det er slemt. Så siger jeg mjav nogle gange, og måske må jeg gå rundt i huset for at blive hørt af en af dem. Mjav, siger jeg, og så kommer en af de der store på to ben og hælder mere mad op til mig. Der må aldrig være hvidt i madskålen.

En dag stod en af de store på to ben helt stille op ad skabet. Jeg havde ikke set den før, selv om den nok kunne ligne hende hunnen en lille smule. Men dagen efter var den store stille dame væk. Hun er ikke set siden.